Studieskolen lancerer nyt responsivt website udviklet af Inmento

Studieskolen leverer sprogkurser i fremmedsprog såvel som dansk undervisning for udlændinge. Mange af deres brugere tilgår sitet fra mobile enheder og Inmento har derfor udviklet et nyt responsivt website til dem.
Studieskolen har som vision at være Danmarks mest kendte sprogskole. Som en del af den vision er det naturligt at have en professionel hjemmeside, som ligger til grund for en effektiv branding, samtidig med at det giver brugerne let og intuitiv mulighed for at bestille kurser.

UdtalelseInmento er stolt af, at have fået lov til at hjælpe Studieskolen med denne vision, ved at udvikle et nyt website til dem. Websitet er implementeret med et responsivt design og er baseret på Sitecore CMS.

Om samarbejdet udtaler Susanne Gram Larsen – kommunikationsansvarlig på Studieskolen:

”Vi har været igennem en rigtig god proces med Inmento. Der har fra starten været en klar afstemning af, hvad de forventede af mig, og hvad jeg kunne forvente af dem. Inmento har leveret et fejlfrit produkt – til tiden. Og de har undervejs været gode til at komme med alternative løsningsforslag, når det var nødvendigt. De har været fleksible i deres måde at arbejde på, og de har været gode til at overskue projektets mange elementer. Og så er de simpelthen bare supergode til at programmere, hurtigt, præcist og korrekt.”

Sitet indeholder en lang række spændende funktioner og du kan besøge det her.


Studieskolen